Udfordringsopgaven

Jeg vil benytte dette udfordringsprojekt til at stifte bekendtskab med pileflet. Jeg har absolut ingen erfaring overhovedet med pileflet, men jeg er simpelthen så imponeret over alle de forskellige ting man kan lave ud af pil.

Jeg har været på biblioteket og lånt følgende bøger omkring forskellige aspekter inden for pileflet. Herunder forskellige flette teknikker, håndtering af materialet, skabeloner samt en del historie omkring selve pil og bearbejdningen af dette.

1: Flet med Pil ( Madsen, Steen – Repro Point Århus, 2000)

2: Pileflet, til terrassen og haven (jacobsen, Sine – Politikens Forlagshus, 2010)

3: Pileflet til Gavn og Glæde – En begynderbog (Jensen, Birgit – Forlaget Klematis, 2001)

Jeg har tænkt mig at læse bøgerne igennem, og fastlægge mig på et emne inden den 1.marts 2015.

Derefter vil jeg anskaffe det pil jeg skal bruge til emnet, samt indkøbe noget ekstra for at tage højde for eventuelle fejl jeg laver under forløbet. Dette vil jeg have indkøbt til 9.marts 2015 så jeg kan komme i gang med at arbejde med pilen så hurtigt som muligt.

Løbende igennem forløbet vil jeg opdatere min blog med billeder og tekst, refleksioner over succeser samt fiaskoer.

Min tidsplan er blevet skubbet en smule da mit fokus har været på familiære udfordringer i den sidste halvanden månedes tid. Jeg er dog nu kommer så langt at jeg har fået indkøbt min pil, samt begyndt at øve mig på nogle af de teknikker som jeg skal kunne bruge for at lave en blomsterstage som min hensigt er at imponere min svigermor med :-)

Et par af de teknikker som jeg har øvet mig på er kimning, krydsflet samt japansk/guds øje.

Min tørre pil, som jeg fik for en slik. 

Det er meget tydeligt at den tørre pil ikke er særligt god at arbejde med.. Den knækker ved den letteste bøjning af materialet.

Her er min pil efter 5 dage i blød.. 

Det er interessant at se hvordan der sker en farve ændring i materialet, efter iblødsætning.

Jeg bøjer let materialet for at vise hvor dejligt elastisk og fleksibelt materialet nu er blevet..

Jeg har øvet mig lidt på at lave den form for afslutning på det flettede emne som jeg har besluttet mig for at lave. Det kaldes et japansk, eller guds øje.

Jeg samlede 4-5 stykker tør pil, og viklede midsterstykker af blød pil omkring, efter en skabelon i bogen (Pileflet, til terrassen og haven (jacobsen, Sine – Politikens Forlagshus, 2010))

Her er jeg blevet færdig med 3 fletninger af japanske øjne, den første (den nederste) er ikke super godt strammet, så den gik hele tiden op igen. Men de 2 andre strammede jeg noget mere, så de drillede slet ikke så meget som den første

Jeg er nu klar til at begynde at arbejde på min blomsterstage, der er dog et par ting i de bøger som jeg har erhvervet mig på biblioteket, som jeg syntes var lidt interessante at prøve kræfter med.

Materialerne ligger klar på bordet.

Stagerne er monteret i potten/gruset. Dette udgør selve skelettet for blomsterstagen

Jeg påbegynder en kimning med at flette "2 foran 1 bagved" stagerne i ca 3-5 cm højde. Det er her vigtigt at man bøjer pilen lige over stagen for at få en pæn vinkel.

Når jeg løber tør for pil som jeg er igang med at flette med, klipper jeg den af så den få en pæm vinkel ifh til den allerede flettede kimning..

Kimning er nu førdig og jeg fortsætter med at krydsflette, den simpleste form for fletteteknik

Når jeg skal afslutte krydsflet skal jeg flette slutningen ind under det allerede flettede materiale, her bliver jeg nødt til at bruge et stykke værktøj til at få det bøjet lidt op med

Der var en lille let begynder krans at gå igang med, for at få en følelse med materialet, har jeg læst i en af bøgerne. Det var super nemt. Det er så enkelt som at holde en gren fast og bukke den næste ind under og stramme til, så gentage processen indtil man syntes den har en passende tykkelse.

Det færdige produkt, en blomsterstage, med opafgående krydsflet, til min svigermor :-)

Hvis jeg skulle knytte et par afsluttende ord til denne opgave, må jeg indrømme at jeg er blevet voldsomt positivt overrasket over pileflet. Det er super nemt at gå til, især for en mand som mig, som ikke har de store håndværksmæssige færdigheder til rådighed. Med helt simple flette teknikker er det muligt at lave enormt flotte kreationer, og som ekstra bonus at skrabe lidt billige point hjem på sviger'kontoen :-)
Jeg er dog glad for at jeg fulgte det råd som var at finde i bogen, Pileflet til gavn og glæde, nemlig at øve nogle af de påkrævede teknikker inden at man påbegynder det aktuelle projekt som man har tiltænkt at flette. Hvis man ikke har styr på de teknikker man skal bruge, er risikoen for at flettet bliver skævt eller løst overhængende stor.
Alt i alt dog en spændende og positiv overraskende opgave.

Museumsopgave

På dette tidspunkt i mit VNT forløb har jeg været en tur i min hjemstavns eget lille bymuseum, nemlig Fredericia bymuseum. Jeg er det man i Fredericia kalder for en ”fæstningsdreng”.

Født og opvokset inden for voldende. Som så mange andre steder i Danmark, er der en vis stolthed forbundet med at være en indbygger i en central del af et stykke Danmarkshistorie, det bærer undervisningen i folkeskolernes historietimer også præg af.

Fredericia er rig på historie, især krigshistorie, hvilket udspringer af at byen originalt blev grundlagt som en militær fæstning. Det bærer byen stadig stort præg af, nok mest kendt og nævneværdigt er det enorme voldanlæg som blev anlagt i 1600’tallet. Dette voldanlæg er en central del af museets seværdigheder, på trods af at det befinder sig lidt væk fra selv museet. Derudover er museet fyldt med udstillinger fra tiden omkring 1849, hvad der har været af virksomheder i byen, hvordan soldaterne sov og boede på kasernerne, hvad de fik fritiden til at gå med og meget andet.

Som udgangspunkt er der ikke noget kustode personale til stede, de kan dog bookes imod betaling (500kr i timen) hvilket jeg ikke lige var helt hooked på.

Jeg oplevede at udstillingerne var rimeligt tilgængelige, hvis man kan læse og forstå et skriftsprog som ikke tager hensyn til tekniske og detaljerede beskrivelser.  Jeg vil helt klart mene at børn op til en 12-14 års alder vil få et begrænset udbytte af et besøg uden voksen til at omsætte/forklarer hvad der opleves. Der er ikke taget handicap hensyn overhovedet. Gangene er små og snævre, mange af udstillingerne kræver at man skal træde ind over en høj tærskel og der er ingen rampe til kørestols brugere.

Voldanlægget blev bygget for at beskytte overgangen til Jylland for resten af kongeriget, imod fremmede krigsmagter.

Det er Europas mest velbevarede voldanlæg, og det er en fornøjelse at gå tur derpå, og fornemme kanonernes placering ifh til voldgravene med vandmasserne, de høje forskansninger og at forestille sig hvordan de slesviske-holstenske soldater har været spredt rundt omkring i forskansninger i treårskrigen, nærmere betegnet året 1849. Det er kampene den 5 & 6 juli 1849 i Fredericia som er en af de mest berømte krigsfortællinger i den danske krigshistorie. Den 6. Juli bliver fejret hver år i Fredericia for at mindes ”udfaldet” fra Fredericia.

Det er denne ramme, det berømte slag i Fredericia som jeg har forestillet mig skal danne rammen for mit museums projekt.

Jeg mener ansvaret & pligten for at viderebringe vores fælles historie arv ligger hos os som har en interesse i dette. Dette er et essentielt punkt da interesse er et vigtigt udgangspunkt for al formidling til en given målgruppe.

I denne opgave er det min tanke at målgruppen er en børnehavegruppe i alderen 4-6 år.

I mine overvejelser omkring hvad jeg har lyst til at prøve kræfter med, rent praktisk/produktionsorienteret i opgaven, er jeg fascineret af tanken omkring voldanlægget og hvordan det er blevet bygget. Det er et massivt stort voldanlæg (se billeder v. billag) og i 1600’ tallet har der kun været en måde at få transporteret alt det jord fra det ene sted til det andet. Nemlig med en trillebør og manuelt håndkraft! Det er da om noget en arkitektonisk/ingeniør bedrift som er værd at bruge lidt tid på beundre, og undres over.

Jeg har tænkt mig at lave en kopi af et udsnit af voldanlægget i papmache sammen med mine 2 yngste børn (Alma 4 år & Frederik på 9 år).

Jeg har ikke arbejdet med papmache siden mine egene børnehave år, så jeg har tænkt mig at inden vi går i gang med selve voldanlægget, skal vi lave nogle prøveting med materialet for ligesom at få en ide om hvad det kan, og hvad det ikke kan. Al dokumentation omkring dette vil være at finde på min blog under ”museumsopgave”, her vil selve voldanlægget som vi laver også blive dokumenteret.

Jeg har tænkt at vi yderligere skal snakke omkring hvorfor volden blev bygget i sin tid og hvad den har været brugt til. Jeg ved ikke om det er muligt at lave små kanoner i papmache, ellers må vi se om vi kan lave nogle i noget af det ler jeg har tilovers fra vores ler projekt. 

Den praktiske del af opgaven vil løbende blive tilføjet/opdateret her på bloggen.

Herunder har jeg lagt lidt billeder ind for at give et indtryk af størrelsen samt hvor smukt et militær anlæg det rent faktisk udgør.

Jeg har nu fået indkøbt det materiale jeg skal bruge til at påbegynde mit lille udsnit af Fredericias voldanlæg. Lidt forskellige akrylfarver til at male med, samt noget tapetklister til at lave papmache med. Aviserne sætter jeg min lid til dumper ind af brevspækken en af dagene, hvilket de også gjorde :-)

En overskåret lokumsrulle og køkkenrulle udgør skelettet.

Det er et jammerligt svineri!! Det er værd at have i mente når ungerne skal i gang!

Så skal den bare tørre, og så er den klar til maling..

Ler - Påske

Eftersom det er gået hen og blevet påske, og min bedre halvdel har beklaget sig over mangel på påskepynt herhjemme. Blev jeg enig med ungerne ombar vi skulle lave noget påskepynt til deres Mor. 

Efter mit kakkel projekt, som var noget af en udfordring, ifh til at få leret rullet ud på en god overflade, var jeg lidt nervøs inden vi gik igang. 

Alle har fået ler, og vi begynder så småt at få det æltet godt igennem. 

Jeg ville forsøge at lave en hyggelig påskekylling i ler. 

Syntes egentligt den er blevet okay! Jeg kan godt se den ligner en slags kylling:)

Ved ikke lige helt hvordan jeg skal få lavet nogle vinger.. Hvis påskekyllinger har vinger? Det ved jeg faktisk ikke.. Jeg tror jeg vil forsøge at gravere lidt i leret, for at se om jeg kan give det lidt liv på den måde. 

Så er der påske :)

Naturfænomener - Tidevand

Tidevand.... Ebbe & flod.... To synonymer for det samme naturfænomen som vi er tilskuere til her på jorden hver eneste dag, ja faktisk 2 gange om dagen, om vi vil det eller ej.
Det stigende tidevand betegnes som flod, og det tilbagetrækkende tidevand som ebbe. Der er yderligere en specificering af tidevandet ud over ebbe og flod.
Springflod og nipflod.
Springflod er en kraftigere flod som dukker op ved fuldmåne og ved nymåne. Når månens og solens indflydelse forstærker hinanden, i en meget avanceret fysisk teori som jeg ikke har intentioner om at kaste mig ud i, det er trods alt pædagogik mit studie omhandler, ikke avanceret fysik & astronomi.
Når det springflod ved fuldmåne befinder solen og månen på hver sin side af jorden og trækker hver vandet ud til flodzonerne. Springflod ved nymåne fremkommer når solen og månen trækker til samme side på én gang (http://www.rummet.dk/solsystemet/jorden/scene2.swf/view)

Dette fænomen, altså tidevandet generelt, vil jeg beskæftige mig lidt med. Min biotop er en smule kedelig når det kommer til at observere tidevandet, så jeg har tænkt mig at lave en lille felt/biotop ekskursion med min familie til det sted i DK hvor man kan se og opleve tidevandet bedst.
Nemlig vadehavet.

I bilen på vej over mod vestkysten snakkede jeg med mine børn på 4, 9 og 13 om de vidste hvad der rent faktisk forårsagede ebbe og flod. Alma på 4 syntes det var flotte navne og ville gerne lege med "dem", Frederik på 9 vidste det var noget med månen, og Andreas på 13 havde ingen ide om hvad der forårsagede dette naturfænomen.
Det fik mig til at overveje hvilke pædagogiske overvejelser som er fornuftige at have gjort sig, hvis dette er noget som ville være interessant at beskæftige sig med i sin pædagogiske praksis.
Årsagen hertil er at det er rimeligt abstrakte forklaringsmodeller som man skal kunne forholde sig til for at få en reel forståelse for hvad der faktisk sker med tyngdefelterne imellem månen & jorden.

Man behøver selvfølgelig ikke at diske op med de store teorier i børnehaven, der kunne man blot forholde forklaringen til det børnene visuelt kan se, nemlig månen på himlen og selve tidevandet. Det er essentielt at den verbale forklaring bliver afstemt med modtageren for ikke skabe yderligere forvirring omkring et relativt svært emne.

På vej til vadehavet kørte vi forbi nogle dejlige klitområder
 

 

Ungerne var mest interesserede i om man kunne finde hugorme :-) De kan liige anes heelt ude i det fjerne af billedet

 

Normalt tager det 6 1/4 time imellem højvande og lavvande, så jeg var lidt spændt på om vi ramte det nogenlunde i den ene eller anden ende af ebbe/flod, da det ville være en udfordring at bruge 6 timer ved vadehavet på at vente så længe. Men vi ramte det nogenlunde spot on så vi kunne gå lidt rundt i havbunden med gummistøvler og ellers bare hygge os.

Vi var lige ved at tage på en tur til Mandø i hestevogn, men vores mindste var ikke så vild med ideen, så den sprang vi over.

 

Jeg havde egentligt sat næsen lidt op efter at vi kunne få set en del fugle, da vadehavet jo også er kendt for sit store varieret dyreliv. Men her blev vi godt nok skuffet. Ingen store fugleflokke eller noget i den stil overhovedet. Går ud fra det er pga. årstiden, de er sikkert ikke ankommet i DK endnu.