mandag den 13. april 2015

Udfordringsopgaven

Jeg vil benytte dette udfordringsprojekt til at stifte bekendtskab med pileflet. Jeg har absolut ingen erfaring overhovedet med pileflet, men jeg er simpelthen så imponeret over alle de forskellige ting man kan lave ud af pil.
Jeg har været på biblioteket og lånt følgende bøger omkring forskellige aspekter inden for pileflet. Herunder forskellige flette teknikker, håndtering af materialet, skabeloner samt en del historie omkring selve pil og bearbejdningen af dette.

1: Flet med Pil ( Madsen, Steen – Repro Point Århus, 2000)
2: Pileflet, til terrassen og haven (jacobsen, Sine – Politikens Forlagshus, 2010)
3: Pileflet til Gavn og Glæde – En begynderbog (Jensen, Birgit – Forlaget Klematis, 2001)

Jeg har tænkt mig at læse bøgerne igennem, og fastlægge mig på et emne inden den 1.marts 2015.
Derefter vil jeg anskaffe det pil jeg skal bruge til emnet, samt indkøbe noget ekstra for at tage højde for eventuelle fejl jeg laver under forløbet. Dette vil jeg have indkøbt til 9.marts 2015 så jeg kan komme i gang med at arbejde med pilen så hurtigt som muligt.


Løbende igennem forløbet vil jeg opdatere min blog med billeder og tekst, refleksioner over succeser samt fiaskoer.

Min tidsplan er blevet skubbet en smule da mit fokus har været på familiære udfordringer i den sidste halvanden månedes tid. Jeg er dog nu kommer så langt at jeg har fået indkøbt min pil, samt begyndt at øve mig på nogle af de teknikker som jeg skal kunne bruge for at lave en blomsterstage som min hensigt er at imponere min svigermor med :-)


Et par af de teknikker som jeg har øvet mig på er kimning, krydsflet samt japansk/guds øje.

Min tørre pil, som jeg fik for en slik. 


Det er meget tydeligt at den tørre pil ikke er særligt god at arbejde med.. Den knækker ved den letteste bøjning af materialet.



Her er min pil efter 5 dage i blød.. 

Det er interessant at se hvordan der sker en farve ændring i materialet, efter iblødsætning.

Jeg bøjer let materialet for at vise hvor dejligt elastisk og fleksibelt materialet nu er blevet..

Jeg har øvet mig lidt på at lave den form for afslutning på det flettede emne som jeg har besluttet mig for at lave. Det kaldes et japansk, eller guds øje.

Jeg samlede 4-5 stykker tør pil, og viklede midsterstykker af blød pil omkring, efter en skabelon i bogen (Pileflet, til terrassen og haven (jacobsen, Sine – Politikens Forlagshus, 2010))



Her er jeg blevet færdig med 3 fletninger af japanske øjne, den første (den nederste) er ikke super godt strammet, så den gik hele tiden op igen. Men de 2 andre strammede jeg noget mere, så de drillede slet ikke så meget som den første

Jeg er nu klar til at begynde at arbejde på min blomsterstage, der er dog et par ting i de bøger som jeg har erhvervet mig på biblioteket, som jeg syntes var lidt interessante at prøve kræfter med.

Materialerne ligger klar på bordet.

Stagerne er monteret i potten/gruset. Dette udgør selve skelettet for blomsterstagen

Jeg påbegynder en kimning med at flette "2 foran 1 bagved" stagerne i ca 3-5 cm højde. Det er her vigtigt at man bøjer pilen lige over stagen for at få en pæn vinkel.

Når jeg løber tør for pil som jeg er igang med at flette med, klipper jeg den af så den få en pæm vinkel ifh til den allerede flettede kimning..

Kimning er nu førdig og jeg fortsætter med at krydsflette, den simpleste form for fletteteknik

Når jeg skal afslutte krydsflet skal jeg flette slutningen ind under det allerede flettede materiale, her bliver jeg nødt til at bruge et stykke værktøj til at få det bøjet lidt op med




Der var en lille let begynder krans at gå igang med, for at få en følelse med materialet, har jeg læst i en af bøgerne. Det var super nemt. Det er så enkelt som at holde en gren fast og bukke den næste ind under og stramme til, så gentage processen indtil man syntes den har en passende tykkelse.



Det færdige produkt, en blomsterstage, med opafgående krydsflet, til min svigermor :-)


Hvis jeg skulle knytte et par afsluttende ord til denne opgave, må jeg indrømme at jeg er blevet voldsomt positivt overrasket over pileflet. Det er super nemt at gå til, især for en mand som mig, som ikke har de store håndværksmæssige færdigheder til rådighed. Med helt simple flette teknikker er det muligt at lave enormt flotte kreationer, og som ekstra bonus at skrabe lidt billige point hjem på sviger'kontoen :-)
Jeg er dog glad for at jeg fulgte det råd som var at finde i bogen, Pileflet til gavn og glæde, nemlig at øve nogle af de påkrævede teknikker inden at man påbegynder det aktuelle projekt som man har tiltænkt at flette. Hvis man ikke har styr på de teknikker man skal bruge, er risikoen for at flettet bliver skævt eller løst overhængende stor.
Alt i alt dog en spændende og positiv overraskende opgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar